Nu er der efterhånden kommet de første par beta versioner af Kodi, så for et par dage siden satte jeg mig for at opgradere mine eksisterende XBMC installationer til Kodi. I mit setup bruger jeg MySQL som database til videodatabasen samt tvheadend til PVR og derudover er det stort set standardinstallationer.
Ubuntu Linux
Min Ubuntu installation er pt. version 14.04 „Trusty Tahr‟ og jeg bruger Team Kodi’s Unstable PPA. For at installere Kodi var det blot at køre de velkendte kommandoer. Herefter er Kodi installeret og klar til at blive brugt.
1 2 | $ sudo apt-get update
$ sudo apt-get upgrade
|
Da jeg vil have min Ubuntu installation til at starte Kodi ved opstart var det nødvendigt at tilrette filen ~/.dmrc og erstatte Session=XBMC med Session=kodi. For at få PVR delen til at virke er det pt. nødvendigt med et par symlinks, men jeg tænker det bliver rettet inden den endelige release:
1 2 | $ sudo ln -s /usr/lib/xbmc/addons/pvr .hts /usr/lib/kodi/addons/pvr .hts
$ sudo ln -s /usr/share/xbmc/addons/pvr .hts /usr/share/kodi/addons/pvr .hts
|
Til sidst var det blot tilbage at genstarte mediecenteret og se Kodi tone frem på skærmen.
Ouya (Android)
Ouya har et indbygget web-interface til at uploade APK filer (installationsfiler til Android) – man kunne også bruge adb, men drag-and-drop var lettere
Efter installationen af Kodi startede jeg den op og brugte den lidt inden jeg afinstallerede XBMC. PVR delen virker out-of-the-box på Android, så ingen problemer her.
Raspberry Pi (OpenELEC)
På min Raspberry Pi bruger jeg OpenELEC og det kan nærmest ikke være lettere at opgradere. Hent blot den seneste beta version af OpenELEC, kopier de fire installationsfiler til Update mappen på din Raspberry Pi og genstarten den. Resten sker helt automatisk. PVR delen virker også out-of-the-box på Pi’en, dejligt.