Tommy Winther

twenty-first century code monkey

Tag: xbmc (page 1 of 2)

Afsked med XBMC…

… og velkommen til Kodi. Har du ikke været forbi xbmc.org for nyligt undrer du dig måske over hvad Kodi er?

Kodi er XBMC’s nye navn som indføres med version 14 (også kendt under kodenavnet Helix). Da jeg læste om navneskiftet i går vidst jeg ikke helt hvad jeg skulle synes om det. Jeg har jo fulgt XBMC gennem mange år og det pludselige navneskifte kom som en stor overraskelse for mig. Efter at have sovet på det og undersøgt bevæggrunden for navneskiftet tror jeg såmænd nok jeg skal komme til at holde af Kodi på samme måde som jeg holder af XBMC. Selve softwaren ændrer sig jo ikke blot på grund af et navneskifte.

Blogindlægget på xbmc.org forklarer ikke særlig godt hvorfor der skal skiftes navn og hvorfor Kodi blev valgt, men som jeg har forstået det så er der disse primære årsager til navnet og skiftet:

XBMC Foundation har ikke haft varemærkebeskyttelse på XBMC navnet, vel mest fordi det oprinder fra Xbox. Det har givet problem med misbrug/misforståelser, jeg tænker primært på XBMC4Android som var lavet af tredjepart og som ofte gav problemer.

Navnet Kodi er valgt ud fra en lang liste som er kontrolleret af advokater i forhold til varemærkebeskyttelse. Kodi kan desuden med lidt fantasi “staves” med medietasterne på en gængs fjernbetjening. (Noget a’la “hop tilbage”, “optag”, “play”, “et” vil jeg tro 🙂 )

Jeg fornemmer også hints til at navneskiftet er fremprovokeret netop nu fordi der er pres fra tredjepart/tidsmæssigt pres – om det så er en samarbejdspartner eller andet skal jeg ikke spå om, men det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer…

Nye tiltag fra Team XBMC

De fleste af jer har måske allerede set det – Team XBMC har skrevet om et nyt tiltag og en længe ventet feature i XBMC.

Den nye tiltag drejer som at forbedre muligheden for at oversætte XBMC. Det sker bl.a. ved at introducere Gettext samt ved at bruge Transifex.net til at administrere alle oversættelserne. Der er allerede oprettet et dansk team, så har du mod på at bidrage med oversættelser eller med at læse korrektur så tilmeld dig her og bed om at blive tilføjet det danske team.

Den anden ting er nyheden om at Audio Engine endelig er blevet merget til XBMC master branchen. Den nye lydmotor bringer en lang række forbedringen, bl.a. noget jeg har set meget frem til, nemlig DTS-MA og TrueHD understøttelse. Der er en længere beskrivelse af Audio Engine på xbmc.org.

For begge ting er der tale om at de er med i XBMC Frodo Alpha 2 og fremad, som formentlig bliver tilgængelig til download i løbet af den næste uges tid.

Nye guides og opdaterede addons

Så er det vidst ved at være tid til en lille status opdatering, jeg har ikke ligget på den lade side selvom man skulle tro det 🙂

Først har vi en par videoguides til hvordan man installerer addons i XBMC, både online og fra en zip fil. Dernæst en step-by-step guide til hvordan man installerer addons i XBMC4XBOX på den gamle XBOX.

Jeg har også opdateret en række addons, bl.a. Danish Live TV, DMI Vejrudsigt og TV2 Regionerne. Jeg har desværre være nødsaget til at lave en ringere version af TV2 Regionerne end tidligere – den tidligere version var simpelthen for besværlig at vedligeholde og det betyder desværre også at vi må nøjes med færre regioner samt dårligere billede og lyd kvalitet. Forhåbentlig tager TV2 Regionerne sig samme og leverer bedre kvalitet på et tidspunkt.

Der er dog også en god nyhed, det bliver nemlig snart muligt at se DR HD online, så mon ikke snart den også dukker op i Danish Live TV 🙂

Som det sidste kan jeg nævne at TV Guiden, som jeg skrev om for lang tid siden, endelig er i det officielle XBMC repository under Program-addons.
Der er også god fremdrift på Movie Quiz addon’en igen, hvor der bl.a. er tilføjet highscores, som også kan ses online, men mere om det på et senere tidspunkt.

Tilføj ekstra indhold til XBMC’s video bibliotek

Lost sæson 1

Jeg fyldte for nyligt år og fik i den forbindelse Lost sæson 1 på DVD. Jeg gik i gang med min normale rutine til når DVD’er skal over på mediecentret, men der opstod problemer da XBMC skulle indlæse metadata fra thetvdb.com.

Problemet opstår fordi Lost sæson 1 oprindeligt blev sendt i 24 afsnit på amerikansk tv og det er derfor de informationer som findes på thetvdb.com. På mine DVD’er er der derimod 25 afsnit, da det 24. afsnit er splittet op i to separate afsnit. Normalvis skanner XBMC mediefilerne og finder automatisk metadataene, men når nu det 25. afsnit ikke findes i thetvdb.com så bliver afsnittet ikke tilføjet. Der gik dog lidt tid inden det gik op for mig, men andre har haft samme problem bare uden at beskrive løsningen.

Løsningen er ganske simpel: XBMC har mulighed for at indlæse metadata fra en såkaldt nfo fil, som indeholder de informationer der ellers ville blive hentet fra thetvdb.com. Nfo filen skal blot have samme navn som mediefilen med undtagelse af filendelsen, så sørger XBMC for resten. I mit tilfælde var der tale om filen 125 – Exodus (3).mkv så nfo filen skal have navnet 125 – Exodus (3).nfo. Hvis du støder på præcist samme problem som mig kan du hente min nfo fil.

Du kan læse mere om nfo filer på XBMC’s wiki og specifikt om nfo filer til tv episoder. Det er muligt at lave en del tricks med disse filer, jeg bruger det bl.a. også til at lave undermapper i film databasen, såkaldte Collections. På den måde er det muligt at gruppere fx alle Aliens filmene i en Alien Quadrilogy undermappe. Rigtig lækkert.

XBMC Addon Tutorial

På opfordring af Thomas herovre har jeg lavet en XBMC Addon Tutorial. Det skal nok betragtes som work-in-progress, så lad mig høre hvad i har af input 🙂

Opdatering til XBMC film quiz

Det går godt fremad med film quizzen – jeg har fået tilføjet en lang række nye features og nye spørgsmål. Jeg har bl.a. tilføjet muligheden for at spille TV quiz, så du også kan teste din viden om dine serier.

Jeg har lavet en ny video af version 0.3.2 som jeg regner med snart at have klar. Den viser hvad der er sket siden sidst og en teaser til brugen af fanart som er ny i denne version.

Continue reading

Fejl på det danske XBMC repository

Github har desværre lavet en ændring på deres website, som giver problemer med at installere addons i XBMC.
Jeg har oprettet en support-sag hos dem, men det er nok usandsynligt det bliver rettet.

I stedet er jeg gået igang med en løsning der holder på lang sigt, nemlig at få alle de danske addons med i det officielle XBMC repository.

Pt. er nedenstående addons tilføjet udover vores generelle script modul. Jeg regner med at få tilføjet de fleste addons inden så længe, men nogle af dem bliver nok kun efter forespørgsel fra jer brugere.

  • DR NU Player
  • DR.dk Bonanza
  • Gametest.dk
  • videovideo.dk HD
  • DMI TV Vejrudsigt
  • DR.dk Netradio
  • Danish Live TV
  • YouSee web-tv

Update 23. feb: Et par nye addons er tilføjet
Update 9. mar: Endnu et par addons tilføjet
Update 30. mar: 2 mere tilføjet

Update 14. jan 2012: Alle mine addons kan installeres direkte fra XBMC. Det har været sådan længe, så der er ingen grund til at lede efter zip-filer på nettet længere 🙂

Film Quiz til XBMC

Det sidste stykke tid har jeg arbejdet på en ny addon til XBMC – en Film Quiz. Alle spørgsmål og indhold kommer fra den indbyggede database i XBMC, så det kræver du bruger denne funktionalitet før det virker.

Min kæreste og jeg er blevet ret afhængige af quiz’en – det er go’ tidsfordriv 🙂
Du kan se en video af quiz’en i aktion herunder og læse mere om den på XBMC forummet.

Flere danske XBMC addons

Der er jo så hyggeligt det her, så jeg har underholdt mig selv med nogle flere addons 🙂 I denne omgang er det blevet til lidt nyt og blandede opdateringer, fx. den første musik-addon med DR’s netradioer.

Den største opdatering er TV2/Regionerne, som har krævet individuel logik til hver region – og desværre er det ikke lykkedes mig at få TV2/Bornholm til at virke igen pt.
En anden opdatering, som Apple TV folket vil sætte pris på, er muligheden for at afslutte TV Guiden ved brug af enten tilbage eller menu knappen.

De nye addons er følgende – som altid lad mig høre hvad i synes, og hvis noget ikke skulle virke!

  • DR netradio
  • DMI TV Vejrudsigt
  • DR.dk Pirat TV
  • VEGA Player (løst baseret på Tenzer’s addon)
  • YouSee Web TV (kræver login på yousee.tv)

Dansk TV Guide til XBMC

Jeg har i noget tid arbejdet på en TV Guide applikation til XBMC og har for nyligt lagt version 0.2.0 op på det danske repository.

Der er stadig en del ting der skal tweakes, bl.a. vises der ikke progress, mens indhold indlæses og det er ikke let at gennemskue hvilke kanaler man kan streame (det er de fleste af DR’s kanaler).

Det er muligt at skifte mellem EPG data fra dr.dk og yousee.tv vha. plugin indstillinger. Med yousee.tv er der ikoner på, men knap så mange kanaler.

Lad mig høre hvad i synes 🙂

Older posts

© 2017 Tommy Winther

Theme by Anders NorenUp ↑