Tommy Winther

twenty-first century code monkey

New maintainer for TV3 Play

tv3playiconThe TV3 Play addon has been broken for a while and has been in a limbo state since I wrote about it a couple of months ago. Luckily Anders Norman has stepped up and has taken over the role as maintainer for the TV3 Play addon.

The updated addon is available from the official Kodi repository today. The version by Anders Norman is version 3.0.0 or later. The addon has been partially rewritten and I’ve not been involved so I can’t provide any help, however the addon looks solid and works fine for me.

Big thanks to Anders for stepping up!

Brygloggen for 2015

Mens årets første bryg, mit ottende, mæsker var det passende med et tilbageblik på bryggeriet for det forgangne år.

Ildskørnet Brown Ale

IldskørnetÅret var knap startet inden brygudstyret blev fundet frem. Opskriften var en brown ale med bl.a. koriander som viste sig at være en særdeles lækker omgang, en af mine absolut favorit øl.
Jeg bryggede som jeg plejer – brew-in-a-bag  – og som et eksperiment satte jeg posen i gryden på en anden måde end jeg plejer således at posen fyldte gryden godt ud. Normalt har jeg posen til at side højere så den agerer falsk bund, men ikke denne gang. Det skulle vise sig at være en dum ide for da jeg skulle sparge var der brændt hul i posen og min taphane stoppede hurtigt til. Den efterfølgende time var mit normalt så rolige sind så afgjort ved at krakelere i arrigskab, men jeg kæmpede og sparge processen blev gennemført.
Ved den efterfølgende kogningen af urten benytter jeg igen posen til at holde styr på humlen, men med hul i posen måtte jeg gribe til en Storm P løsning med knuder og krydsede fingre – det lykkedes heldigvis. Resten af processen forløb uden problemer og efter små otte timers kamp var urten så småt begyndt at gære. Pt. har jeg et par flasker tilbage og denne opskrift står højt på listen over dem som skal brygges igen.

Milemarker 35

Milemarker 35Imens min brown ale gærede fik jeg nyhedsbrev om en oak whisky stout og det lød simpelthen så spændende at jeg bare måtte brygge den – så lige så snart gærspanden var tømt blev der brygget igen. Brygdagen forløb uden de store kvaler i forhold til min bitre erfaring fra det tidligere bryg. Det interessante ved denne øl sker i forbindelse med omstikning hvor der tilsættes egetræsspåner der har trukket i whisky natten over. Specifikt brugte jeg en Glen Moray 16 års som jeg havde erhvervet året før på min tur til Skotland. Egetræsspånerne blev lagt i en humlepose inden øllet hæves over ved omstikningen.
Ved omstikningen smagte øllet som en temmelig intetsigende stout, så jeg krydsede virkelig fingre for at egetræet og whiskyen kunne tilføre små mirakler. Ved flaskning 14 dage senere havde smagen heldigvis udviklet sig en del med dejlige noter af eg og whisky – og jeg må sige at som månederne er gået er den blevet bedre og bedre. Jeg kan ikke sige om jeg vil benytte denne opskrift igen, men jeg skal helt sikkert eksperimentere med eg i ølbrygningen i fremtiden.

Santa’s Celebration

Santa's CelebrationI efteråret 2014 gik jeg med tanker om at brygge en juleøl og havde over flere omgange kig på Borgs Bryghus’ Nöel som lød rigtig spændende, desværre var vi kommet for tæt på jul til at jeg kunne nå at brygge den. Den skal nemlig lagre mindst tre måneder så den kan nå at udvikle sig. Da sommeren 2015 så var godt i gang måtte det være tid til at give mig i kast med juleøllen. Opskriften er en dubbel tilsat en hel række af julens klassiske ingredienser samt mørk rom, hvilket giver en rigtig lækker øl. Den lange lagring er alfa-omega for at alle smagsnuancerne kan udvikle sig og komme til deres ret, indtil da er det en jævnt kedelig øl.
Denne opskrift skal uden tvivl prøves igen, selvom brygning forløb uden problem er der stadig nogle ting jeg skal prøve at tweake. Om det bliver dette års juleøl er endnu uvist, men jeg tænker det kan være rart at skifte mellem et par varianter som årene går.

TV3 Play addon is broken again

Update 3. april: New maintainer for TV3 Play addon; new version available

tv3playiconAs happened last year the TV3 Play addon is currently broken because the old Mobile API is no longer available. Last year the API reappeared after a couple of days, but that doesn’t appear to be the case this time.

At the moment I don’t have much time or interest in fixing the addon, but even if I had this I don’t have any information on the current API that is probably being used by the mobile apps. If you have time to invest the source code for the addon is available on github. Good luck 😉

TV Guide 2.1.2

tvguide-icon

En lille opdatering til TV Guiden som retter et problem når man benytter YouSee som kilde. Kanalerne er ikke længere opdelt i grupper så i stedet henter addon’en nu samtlige kanaler som YouSee udstiller. Den opdaterede version (2.1.2) kan hentes i mit beta-repository.

TV3 Play 2.0.8

tv3playiconEn lille opdatering til TV3 Play addon’en kan hentes i mit beta-repository. Den retter fejlen som opstod når man forsøgte at afspille en video. Den opdaterede version er 2.0.8.

Status på TV3 Play

Update 15. mar: Det ser ud til den eksisterende addon virker igen, jeg krydser fingre for den bliver ved med det 🙂


 

Som mange af jer har opdaget virker TV3 Play addon’en ikke længere. Det skyldes at API’et er ændret og/eller lukket. De nuværende mobil apps bruger sikkert et nyt API.

Det var ikke mig der i sin tid fandt frem til det gamle API, så jeg ved ikke pt. om det er muligt at få addon’en til at virke igen men jeg undersøger det selvfølgelig 🙂

Hvis en af jer derude har kendskab til et nyt API hører jeg naturligvis gerne om det…

Filmmagasinet Ekko v. 1.0.1

ekkofilm-icon

Filmmagasinet Ekko har opdateret videoafspilleren på deres website til HTML5 og 720p HD.
Det medførte behovet for en mindre opdatering af min addon til version 1.0.1 som kan findes i mit beta-repository.

Jeg har også indsendt den til Kodi Helix repository, så må vi se hvor meget held jeg har med det – jeg er vist blevet lidt rusten ifht. den process 🙂

Addon status i Kodi

Jeg kan forstå nogle af jer venter med at opgradere til Kodi indtil i er sikre på jeres favorit addons virker, så her kommer en lille status på mine addons. Jeg kontrollerede nedenstående addons da Kodi 14’s blev udgivet og de virker som de skal. Jeg hører naturligvis gerne hvis i oplever problemer..

  • Børsen TV
  • Danish Live TV
  • Danish Netradio
  • DMI TV Vejrudsigt
  • DR TV
  • DR.dk Bonanza
  • DR.dk Podcasts
  • Filmmagasinet Ekko
  • Gaffa.tv
  • Gamereactor GRTV
  • Game Test
  • Pixel.tv
  • TV2 Video
  • TV2/Regionerne
  • TV3 Play
  • videovideo.dk HD

 

Kodi 14.0 “Helix”

Kodi_Xmas

Årets julegave fra Team Kodi blev den færdige udgave af Kodi 14.0 “Helix” som samtidig er den første endelige udgave af den software vi alle holder så meget af under det nye navn. Ud over navneskiftet er der naturligvis sket en hel række forbedringer under overfladen. På kodi.tv kan du læse mere om forbedringerne samt en vigtigt bemærkning vedrørende opgradering fra XBMC til Kodi. Hint: Lav en backup, selvom jeg ikke oplevede de store problemer med opgraderingen.

Af større forbedringer kan nævnes:

  • Next generation video codecs med support af HEVC og derigennem 4K video
  • PVR (TV) skærmene i Kodi er blevet hurtigere og lettere at bruge, noget jeg sætter stor pris på 🙂
  • Forbedret hardware dekodning i Android
  • En række forbedringer til Kodi’s video bibliotek bl.a. optimeret hastighed og udvidelser til UPnP

Kodi 14.0 “Helix” kan downloades på kodi.tv.

Godt nytår.

Mine erfaringer med opgradering til Kodi

Nu er der efterhånden kommet de første par beta versioner af Kodi, så for et par dage siden satte jeg mig for at opgradere mine eksisterende XBMC installationer til Kodi. I mit setup bruger jeg MySQL som database til videodatabasen samt tvheadend til PVR og derudover er det stort set standardinstallationer.

Ubuntu Linux

Min Ubuntu installation er pt. version 14.04 “Trusty Tahr” og jeg bruger Team Kodi’s Unstable PPA. For at installere Kodi var det blot at køre de velkendte kommandoer. Herefter er Kodi installeret og klar til at blive brugt.


$ sudo apt-get update
$ sudo apt-get upgrade

Da jeg vil have min Ubuntu installation til  at starte Kodi ved opstart var det nødvendigt at tilrette filen ~/.dmrc og erstatte Session=XBMC med Session=kodi. For at få PVR delen til at virke er det pt. nødvendigt med et par symlinks, men jeg tænker det bliver rettet inden den endelige release:

$ sudo ln -s /usr/lib/xbmc/addons/pvr.hts /usr/lib/kodi/addons/pvr.hts
$ sudo ln -s /usr/share/xbmc/addons/pvr.hts /usr/share/kodi/addons/pvr.hts

Til sidst var det blot tilbage at genstarte mediecenteret og se Kodi tone frem på skærmen.

Ouya (Android)

Ouya har et indbygget web-interface til at uploade APK filer (installationsfiler til Android) – man kunne også bruge adb, men drag-and-drop var lettere 🙂 Efter installationen af Kodi startede jeg den op og brugte den lidt inden jeg afinstallerede XBMC. PVR delen virker out-of-the-box på Android, så ingen problemer her.

Raspberry Pi (OpenELEC)

På min Raspberry Pi bruger jeg OpenELEC og det kan nærmest ikke være lettere at opgradere. Hent blot den seneste beta version af OpenELEC, kopier de fire installationsfiler til Update mappen på din Raspberry Pi og genstarten den. Resten sker helt automatisk. PVR delen virker også out-of-the-box på Pi’en, dejligt.

« Older posts

© 2016 Tommy Winther

Theme by Anders NorenUp ↑