twenty-first century code monkey

Tag: buggalo

Bedre fejlhåndtering

Buggalo - Futurama

Som jeg skrev om juleaftensdag så har jeg arbejdet på muligheden for at i automatisk kan indsende fejlrapporter (kodenavn: Buggalo) og deraf også undgå fejlbeskeden “Script error”. Jeg er nu kommet så langt at de første par addons er opdateret med denne funktion, bl.a. DR NU Player, og det har allerede givet pote. Det har bl.a. hjulpet mig med at rette fejl i forbindelse med timeouts fra DR NU, samt videoer som ikke længere er tilgængelige.

Det er især rigtig fedt for mig, fordi jeg får præcis den information jeg skal bruge for at kunne genskabe fejlen, og det har jeg som regel behov for før jeg kan rette fejlen.

Sådan ser fejlenbesked ud - jeg håber ikke i får den at se for ofte 🙂

Til de tekniske interesserede kan i herunder se de informationer jeg får tilsendt i fejlrapporten. I kan også nærstudere den Python kode der indsamler oplysningerne på github.

Indholdet af en fejlrapport

24 days of XBMC: glædelig jul

Så blev det endelig jul og vi er nået til vejs ende i mit 24 days of XBMC tema. I dag er der ingen gaver eller overraskelser herfra, dem må i vente med til i aften eller hvad ellers jeres traditioner siger… I stedet kigger jeg lidt tilbage på de andre dage.

Selvom det har været hårdt arbejde at klargøre alle indlæggene, addons, mv. så har det været et spændende projekt og spændende at høre jeres kommentarer. Det er faktisk blevet til otte nye eller opdaterede addons, syv indlæg om XBMC funktioner og en række andre indlæg om bl.a. mit setup.
YouSee web-tv addon’en nåede endda på forsiden af recordere.dk og siden jeg skrev om statistik har Danish Live TV rundt 90.000 installationer og godt på vej mod de 100.000, hvilket er ganske fedt 🙂

Selvom jeg har brugt en del tid på bloggen har jeg også arbejdet lidt på et nyt tiltag. Mit mål er at undgå den komplet ubrugelige fejlbesked “Script error” og i stedet give jer mulighed for automatisk at indsende en fejlrapport til mig, så jeg har en chance for at rette fejlen. Jeg håber på at kunne lave en opdatering til DR NU Player’en som den første, men det bliver nok først i det nye år.

Antallet af blogindlæg falder nok drastisk fra nu af, til et mere normalt niveau, men jeg håber i vil blive ved med at kigge forbi og  bidrage med kommentarer og dialog 🙂

Så er der vist bare tilbage at ønske glædelig jul!

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑