Tommy Winther

twenty-first century code monkey

Mine erfaringer med opgradering til Kodi

Nu er der efterhånden kommet de første par beta versioner af Kodi, så for et par dage siden satte jeg mig for at opgradere mine eksisterende XBMC installationer til Kodi. I mit setup bruger jeg MySQL som database til videodatabasen samt tvheadend til PVR og derudover er det stort set standardinstallationer.

Ubuntu Linux

Min Ubuntu installation er pt. version 14.04 “Trusty Tahr” og jeg bruger Team Kodi’s Unstable PPA. For at installere Kodi var det blot at køre de velkendte kommandoer. Herefter er Kodi installeret og klar til at blive brugt.


$ sudo apt-get update
$ sudo apt-get upgrade

Da jeg vil have min Ubuntu installation til  at starte Kodi ved opstart var det nødvendigt at tilrette filen ~/.dmrc og erstatte Session=XBMC med Session=kodi. For at få PVR delen til at virke er det pt. nødvendigt med et par symlinks, men jeg tænker det bliver rettet inden den endelige release:

$ sudo ln -s /usr/lib/xbmc/addons/pvr.hts /usr/lib/kodi/addons/pvr.hts
$ sudo ln -s /usr/share/xbmc/addons/pvr.hts /usr/share/kodi/addons/pvr.hts

Til sidst var det blot tilbage at genstarte mediecenteret og se Kodi tone frem på skærmen.

Ouya (Android)

Ouya har et indbygget web-interface til at uploade APK filer (installationsfiler til Android) – man kunne også bruge adb, men drag-and-drop var lettere 🙂 Efter installationen af Kodi startede jeg den op og brugte den lidt inden jeg afinstallerede XBMC. PVR delen virker out-of-the-box på Android, så ingen problemer her.

Raspberry Pi (OpenELEC)

På min Raspberry Pi bruger jeg OpenELEC og det kan nærmest ikke være lettere at opgradere. Hent blot den seneste beta version af OpenELEC, kopier de fire installationsfiler til Update mappen på din Raspberry Pi og genstarten den. Resten sker helt automatisk. PVR delen virker også out-of-the-box på Pi’en, dejligt.

2 Comments

  1. Og med Amazon Fire TV er der heller ingen problemer. Kodi kører bedre, både interface og afspilning

  2. Hej Tommy. Jeg er helt grøn mht. Kodi (har tilgengæld en del erfaring med ølbrygning 😉 )

    Jeg har problemer med at få kodi til at afspille undertekstfiler (srt.) over dlna til mit sony TV.
    Jeg har først tilføjet en mappe på pc’en hvor filmene ligger. Jeg havde så en undermappe i den “film mappe” og de film der lå i den, er ikke kommet med. Jo til dels, for hvis man i kodi går ind og kigger i mapperne, kan man godt navigerer ned i de film som lå i undermapperne, men så smider den ikke undertekster på.
    de fil der ligger i selve “film mappen” har undertekster.
    Da jeg opdagede det, gik jeg så ind på pc’en og tog fimene fra “under mappen” og smed op i “film mappen” Den ville så ikke vise dem i filmoversigten, selvom jeg har opdateret og søgt efter tilføjede film i kodi. Jeg kan så godt (hvis jeg igen kigger i mapperne) finde filerne på den nye placering, men hvis jeg starter dem, er der stadig ingen tekst på.
    Håber du kan hjælpe mig?
    mvh. haandbryggeren

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

© 2017 Tommy Winther

Theme by Anders NorenUp ↑