twenty-first century code monkey

Kategori: Kodi & XBMC (Side 15 af 20)

DR NU Player – nu med NemID

Dette var mit lille bidrag til 1. april, lad os krydse fingre for det aldrig bliver en realitet 🙂

I tirsdags blev jeg kontaktet af Anders Kappel, den ansvarlige chef for DR NU. Han skriver kort at de internt er begejstrede for mine DR addons, men at de fra politisk hold er blevet pålagt nogle ændringer til DR.dk og DR NU konceptet og det derfor også omfatter mine addons.

Ændringerne kommer i forlængelse af licenskampagnen som kører for tiden og skal helt grundlæggende forhindre at såkaldte sort seere ikke har adgang til DRs online tjenester, heriblandt DR NU. Kort sagt vil der i andet halvår 2012 blive indført NemID login i forbindelse med afspilning af videomateriale og live streams fra DR.dk.

Personligt synes jeg det er en meget uheldig udvikling og at valget er faldet på NemID som løsning er både kritisabelt på det tekniske niveau, men også på det politiske niveau. Hvis man følger med i den danske IT presse, eller bare er almindelig dansker med netbank adgang, vil man vide at der jævnligt opstår problemer og besværligheder – se blot Version2’s dækningen af sagen.

I forhold til os som brugere og udvikler af DR addons til XBMC vil det kræve at man har NemID samt at man betaler licens og at dette er registreret i forhold til sin NemID konto. Det sker så vidt jeg ved automatisk. Derudover vil det kræve login inden videoklippene afspilles, præcis som på DR.dk. Jeg har arbejdet på en løsning som gør dette muligt, desværre kræver det Java på pc’en, så det udelukker formentlig alt andet end Windows, Linux og OSX. For at gøre ondt værre kan jeg ikke gemme login detaljerne på grund af hele sikkerhedsaspektet i NemID, så derfor vil det være nødvendigt at logge på NemID hver eneste gang man vil se et videoklip.

Jeg må indrømme at jeg flere gange har været meget tæt på at opgive alle mine DR addons – men jeg er jo udvikler og elsker en udfordring 🙂 Jeg er kommet frem til den løsning i kan se i videoen herunder. På nuværende tidspunkt kræver det man har et tastatur for at kunne indtast i NemID felterne, jeg håber dog at kunne aktivere XBMC’s indbyggede tastatur på et senere tidspunkt.

Hvis i har forslag til evt. andre løsninger hører jeg meget gerne om det!

XBMC 11.0 – Eden

Så oprandt dagen endelig – XBMC 11.0 med kodenavnet Eden er færdigbagt!
Som mange af jer sikkert allerede ved er der en hel række forbedringer i forhold til XBMC 10.0 (Dharma) – xbmc.org har et udmærket overblik samt en detaljeret oversigt over de væsentligste ændringer. XBMC 11.0 kan som altid hentes fra xbmc.org/download.

I forhold til mine addons er der desværre nogle problemer som der enten ikke er fundet en løsning på eller hvor løsningen ikke nåede at komme med i XBMC 11.0.

Danish Live TV på iOS/ATV/…?
Det spørgsmål/brok 😉 jeg oftest møder er problemer med DR’s streams i Danish Live TV addon’en på iOS/ATV (og muligvis andre Apple devices?). Oluf på XBMC forummet har over længere tid forsøgt at fange XBMC udviklernes opmærksomhed vedrørende problemet og de har da også kigge på det over flere omgange, men så vidt jeg ved er løsningen ikke fundet endnu. En midlertidig løsningen kan så vidt jeg har forstået være at bruge Eden beta 1 eller at slå hardware acceleration fra. Hvis i kender til andre løsninger hører jeg gerne om det!

YouSee web-tv
XBMC 11.0 har en fejl i håndtering af den type RTSP streams som YouSee benytter til live streaming af web-tv. Det betyder desværre at addon’en er tæt på ubrugelig da live streams afbrydes efter ca. 80 sekunder. Jeg har i samarbejde med FFmpeg folkene fundet en løsning på problemet og indsendt den til XBMC. Uheldigvis trak forløbet lidt ud og vi kom for tæt på XBMC 11.0 til at løsningen kunne nå at komme med. Som jeg har forstået det bliver rettelsen inkluderet i næste version – og jeg håber personligt på der kommer en XBMC 11.1 i løbet af overskuelig fremtid, men hvem ved 🙂


Onside Bonanza

For et par dage siden blev Onside TV (v. 2.0.0) og Bonanza (v. 2.1.1) opdateret i det officielle XBMC repository. Onside TV er første version til Eden og ellers uden de store ændringer.
Bonanza er derimod opdateret en del “behind the scenes“, bl.a. er det muligt at se nyligt tilføjet indhold samt afspille noget radio indhold. Desværre har jeg ikke fået set mere på den fejl Michael skrev om den anden dag, men den er dog ikke glemt…

Tip: Gendan en tidligere version af en addon

Går du og overvejer om du skal installere mit beta repository, men er bange for om det skaber problemer – eller er du stødt på problemer med en addon som virkede upåklageligt i en tidligere version – så er her et tip som tidligere har været bragt, men som nogle måske har glemt.

I XBMC Eden kan du gendanne en tidligere version af en addon ganske smertefrit fra addon’ens informationsside og den problematiske version bliver herefter automatisk fravalgt ved fremtidige opdateringer – dette er populært kaldet rollback.

Vi kan tage et hypotetisk eksempel – jeg har lavet en fejl 😉 – Danish Live TV er uhjælpeligt i stykker i version X, men version X-1 virkede upåklageligt.

Som sædvanlig, når du vil installere en addon, navigerer du til informationssiden for addon’en. På denne skærm finder du knappen Rollback.

Når du klikker på knappen får du en popup menu med alle de versioner du tidligere har installeret af addon’en. Herefter er det blot at vælge den version du vil have installeret og XBMC installerer addon’en på ny i den valgte version.
Fortryder du dit rollback kan du altid fortryde det ved at vælge den nyeste version fra popup menuen.

Et simpelt, men rigtigt praktisk tip, når man gerne vil eksperimentere lidt, men ikke vil skabe for mange problemer for sig selv og sin bedre halvdel 🙂

XBMC Eden – Release Candidate 1 – nu RC 2

Så er vi kommet et skridt nærmere den endelige version af  XBMC Eden med den nye Release Candidate 1. I følge xbmc.org er det blevet til en række mindre forbedringer og fintuning, bl.a. finder vejrfunktionen selv ud af hvor du er baseret på din IP adresse.

Den nye release kan som altid hentes på xbmc.org

Update: Der er et problem med synkronisering af lyd og billede i RC1, mere info på xbmc.org. RC2 er på vej med en rettelse.

Update: RC2 er nu klar til download på xbmc.org. Den retter bl.a. problemet nævnt ovenfor.

Opdaterede addons

Jeg har netop opdateret YouSee web-tv og DR NU player. Der er et par mindre fejlrettelser med, bl.a virker Børn kategorien i DR NU igen.
Der er desværre stadig problemer med at afspille video i YouSee web-tv.

I mit beta repository har jeg for nyligt opdateret Onside TV, som er første version til XBMC Eden. Jeg har også opdateret Bonanza baseret på fejlrapporter fra jer beta testere
– tak for det 🙂

Update: Jeg har også opdateret DR.dk Netradio med 20 nye danske netradio stationer – og samtidig omdøbt addon’en til Danish Netradio på opfordring. Addon’en kan også findes i mit beta repository pt.

Danish Live TV 2.1.2

Der er kommet en lille opdatering til Danish Live TV som retter et problem med afspilning af DR’s kanaler fra TV Guide addon’en. Her ville den tidligere altid afspille den primære stream instedet for den man har valgt i indstillingerne.

XBMC Eden – beta 3

Ja, så er jeg sent på den igen: XBMC Eden – beta 3 udkom i torsdags med en stribe rettelser. Det er samtidig den første beta med efterfølgeren til XBMC Live – XBMCbuntu, der som navnet antyder er nærmere beslægtet med Ubuntu end en custom linux variant som XBMC Live er det.
Det giver bl.a. mulighed for lettere at opgradere XBMC samt adgang til et fuldt desktop miljø også.

Beta’en kan som altid hentes på xbmc.org.

Beta testere søges

Jeg har gået og overvejet lidt hvordan jeg bedst får testet nye versioner af mine addons, inden de uploades til det officielle XBMC repository. Jeg har flere gange oplevet at jeg har haft behov for at lave en lillebitte ændring lige efter en version er blevet uploadet – men XBMC folkene ser gerne at addons ikke opdateres oftere end en gang om ugen, bl.a. for at minimere belastningen på deres mirror servere.
Jeg er kommet til den konklusion at jeg igen laver mit egen repository som jeg gjorde da jeg startede ud med addons. Denne gang vil det indeholde nye versioner som endnu ikke findes i det officielle repository.

Så hvis du har mod på at hjælpe med at teste eller oplever et problem med en addon, som jeg har omtalt som løst, så installer mit repository og få den seneste version af addon’en.
Jeg regner med at indsende addons til det officielle repository når der ikke har været nogen problemer i en uges tid.

Du kan hente repository installations-zip’en her: repository.twinther-1.0.0.zip
Hvis du installerer zip’en, så smid lige en kommentar, så jeg har en ide om hvor mange der hopper med på vognen 🙂

Pt. er der opdaterede versioner af DR NU Player og Danish Live TV.

Update: Jeg har oprettet et forum til beta test feedback.

TV2 NEWS 1.0.2

Det er over to måneder siden i fik den første smagsprøve på TV2 NEWS addon’en, så det er vist også på tide jeg har fået den opdateret og indsendt til XBMC’s repository – det er dog småt med ændringer siden da.
I addon’en kan du se de forskellige udsendelser fra news.tv2.dk, bl.a. Presselogen, Mogensen og Kristiansen, Ellemann | Lykketoft, m.fl.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑