For et par dage siden blev Onside TV (v. 2.0.0) og Bonanza (v. 2.1.1) opdateret i det officielle XBMC repository. Onside TV er første version til Eden og ellers uden de store ændringer.
Bonanza er derimod opdateret en del “behind the scenes“, bl.a. er det muligt at se nyligt tilføjet indhold samt afspille noget radio indhold. Desværre har jeg ikke fået set mere på den fejl Michael skrev om den anden dag, men den er dog ikke glemt…
Kategori: Addons (Side 9 af 9)
Jeg har netop opdateret YouSee web-tv og DR NU player. Der er et par mindre fejlrettelser med, bl.a virker Børn kategorien i DR NU igen.
Der er desværre stadig problemer med at afspille video i YouSee web-tv.
I mit beta repository har jeg for nyligt opdateret Onside TV, som er første version til XBMC Eden. Jeg har også opdateret Bonanza baseret på fejlrapporter fra jer beta testere
– tak for det 🙂
Update: Jeg har også opdateret DR.dk Netradio med 20 nye danske netradio stationer – og samtidig omdøbt addon’en til Danish Netradio på opfordring. Addon’en kan også findes i mit beta repository pt.
Det er over to måneder siden i fik den første smagsprøve på TV2 NEWS addon’en, så det er vist også på tide jeg har fået den opdateret og indsendt til XBMC’s repository – det er dog småt med ændringer siden da.
I addon’en kan du se de forskellige udsendelser fra news.tv2.dk, bl.a. Presselogen, Mogensen og Kristiansen, Ellemann | Lykketoft, m.fl.
Det er også blevet til en lille opdatering af Danish Live TV, hvor jeg har rettet DR HD som manglede når man valgte Høj kvalitet. Derudover har jeg tilføjet TV/MIDT-VEST og TV2/Bornholm som vist efterhånden også er begyndt at sende hele dagen på nettet.
Det ser ud til at nogen af jer oplever en fejl med den nye version, er det tilfældet så prøv at åbne addon indstillinger og gemme dem igen, så vil jeg umiddelbart tro det virker igen bagefter.
Der er også stadig/igen problemer med nogle af kanalerne på Apple TV (og iOS?). Der er en ny tråd på XBMC’s forum om problemet. Det skulle efter sigende fungere okay i XBMC Eden beta 1, men ikke beta 2 – det kan være et forsøg værd…
Det er blevet til et par hurtige nye versioner af TV Guiden over de sidste dage. Jeg har lavet nogle nye tiltag for dem som benytter sig af XMLTV, bl.a. er det blevet muligt at indlæse kanal logoer fra en brugerdefineret mappe og muligt at indlæse XMLTV filen fra et netværksdrev. Som sædvanligt er der også rettet nogle småfejl og det skulle være blevet lidt nemmere at navigere ved hjælp af musen.
TV Guiden blev opdateret for en par dagen siden med en række nye forbedringer og bedre håndtering af fejl. Jeg har desuden lavet en tråd på XBMC’s forum for også at få feedback den vej.
Af nye ting kan bl.a. nævnes integration til Danish Live TV og YouSee web-tv, så det er muligt at afspille de kanaler som de stiller tilrådighed, direkte fra TV guiden. Det er også blevet muligt at afspille brugerdefinerede kanaler vha. .strm filer.
Jeg har også rettet nogle fejl med overlappende programmer, som opstod hvis fx man brugte en XMLTV fil med mere end en dags programinformation, samt generelt bedre håndtering af caching – problemet med en blank TV guide skulle meget gerne være løst, jeg krydser fingre 😉
TV Guiden kan som altid installeres direkte via XBMC, og har du den allerede installeret bliver den automatisk opdateret, hvis ikke allerede det er sket.
Danish Live TV er blevet opdateret med ændringerne i TV kanalerne efter 11. januar. Det betyder primær at TV2 regionerne er ændret til deres nye kanaler – det er dog ikke alle regioner som er begyndt at sende endnu og heller ikke alle der streamer på nettet. Derudover har jeg tilføjet mulighed for at vælge mellem DR’s primære og sekundære streams for hver af de 6 kanaler. Det kan ændres i addon indstillingerne og løser det problem mange af jer har haft med at DR HD ikke virker.
Som med YouSee web-tv addon’en har jeg tilføjet forbedret fejlhåndtering og et check på om addon’en bruges fra Danmark eller ej. Hvis addon’en bruges i udlandet vises en advarsel, da ikke alle kanaler kan streames i udlandet. Forhåbentlig sparer det mig for en del spørgsmål 🙂
YouSee web-tv er blevet opdateret til version 2.0.1, som er en mindre opdatering, primært for at gøre klar til integration med næste version af TV Guide addon’en. Der er dog to ændringer behind the scenes, nemlig bedre fejlhåndtering, som jeg skrev om tidligere, og derudover vises der nu en advarsel, hvis addon’en bruges andre steder end på en YouSee Bredbånd internet forbindelse – det er nemlig pt. et krav for at udnytte addon’en.