twenty-first century code monkey

Kategori: Addons (Side 8 af 9)

Movie Quiz 0.5.5

Movie Quiz’en er blevet opdateret både til XBMC Dharma og Eden. Dharma er nu på version 0.4.5 og Eden på 0.5.5. Den primære ændring er at highscores, mv. er flyttet til en ny webadresse på tommy.winther.nu/moviequiz/. Den gamle adresse på xbmc.info domænet bliver udfaset og jeg har ikke planer om at forny domænet.

Jeg har også rettet nogle mindre fejl i Eden versionen, men det er desværre stadig nogle sporadiske fejl med databasen. Jeg har lavet en version 0.5.6 som kan betrages som en test version – så har du lyst til at hjælpe med at få løst disse problemer så installer mit beta repository og deltag i debatten på XBMC’s forum.

Test version af Stofa web-tv

Med hjælp fra Mads har jeg fået stykket en Stofa web-tv addon sammen. Timingen var så perfekt at Stofa ændrede deres website et par dage efter så jeg næsten måtte starte forfra igen – men nu er jeg klar med test version 0.0.5. Så har du Stofa web-tv og lyst til at prøve addon’en, så kan du hente en zip fil herunder som du kan installere i XBMC.

Hent Stofa web-tv 0.0.5

Jeg hører som sædvanligt gerne om det virker eller ej og anden feedback 🙂

DR NU Player 2.1.4

På opfordring fra jer, mine kære brugere, har jeg lavet to nye ting i DR NU Player’en – begge er med i version 2.1.4.

1. Menupunktet Programmer A-Å er blevet opdelt i underpunkter for hvert bogstav med indhold, så det er lettere at finde det program man søger.

2. For programmer er det blevet muligt at tilføje et brugerdefineret ikon. Det er blandet praktisk, hvis man laver genveje direkte til programmerne. Ikonet kan tilføje vha. context menuen.

Udover opdateringen til DR NU Player’en har jeg også rettet en fejl i Onside TV. Fra version 2.0.2 virker videoklippene igen – nok meget godt nu EM er startet 🙂

Ny og opdateret program addons

For efterhånden et par uger siden (sommeren har jo været over os :)) fik jeg opdateret Movie Quiz’en til version 0.5.2. Der er tale om en mindre opdatering som forbedrer MySQL understøttelsen i Eden samt et par andre ting, bl.a. tæller highscoren korrekt nu… Jeg har desuden netop indsendt version 0.5.3 som gør det muligt at besvare spørgsmålene med 1, 2, 3, 4 tasterne på remote’en.

Det er også blevet til en sprit ny addon! På flere opfordringer har jeg lavet en tekst-tv addon. Den er stadig på forsøgsstadiet, men version 0.0.1 kan hentes i mit beta repository. Pt. er det muligt at se tekst tv fra DR1, DR2 og TV2, som er de kanaler jeg har fundet med tekst-tv på nettet.
Update: Version 0.0.2 er nu tilgængelig.

Bonanza 2.1.2

DR.dk Bonanza addon’en blev opdateret til version 2.1.2 den anden dag. Den indeholder kun to ændringer, men de er alligevel ret væsentlige:

  1. Problemerne med at afspille en hel række videoer er løst. Fejlen skyldes at disse videoer ikke findes i høj kvalitet.
  2. XBMC husker nu hvilke videoer du har set i Bonanza, så er det lettere at holde styr på hvor langt du er kommet i Huset på Christianshavn, mv. 🙂

Opdatering til TV3 Play

TV3 Play er opdateret til version 1.0.2 og indeholder nu region valg som første menupunkt. Viasat4play.no er tilføjet som ny region efter Christoffer gjorde mig opmærksom på den – derudover er det også blevet muligt at se nyeste afsnit, mest sete afsnit, mv. for hver region.

 

Det er også blevet til en lille opdatering til Danish Live TV som indeholder en lille forbedring bag facaden. De TV2/Regioner som streamer via Fynske Medier vil nu bruge en streaming server med tilstrækkelig båndbredde frem for en med begrænset båndbredde.

Tredobbelt addon opdatering

TV3 Play 1.0.1
Denne opdateringen indeholder nogle mindre fejlrettelser som er rapporteret af jer brugere. Jeg håber problemerne med hakkende klip og klip der starter forfra er løst, hvis ikke hører jeg gerne om det – gerne med præcis hvilke reklamer, samt hvilken sæson / episode der afspilles.

Danish Live TV 2.1.4
Opdateringen er primært for at opdatere listen af kanaler.
24 Nordjyske er skiftet til Silverlight Smooth Streaming og kan derfor ikke længere afspilles i XBMC.
DR’s streams er opdateret med nye links og så er der tilføjet den spritnye Kanal Sport.

TV Guide 1.3.4
Denne version er sådan set den første i 1.3.x serien der virker pga. lidt menneskelige fejl i forbindelse med opdatering af det officielle XBMC repository – jeg vil ikke nævne navne, men denne gang var det ikke min skyld 🙂
Samme ændringer som 1.3.0 er gældende med et par mindre fejlrettelser samt et nyt specifikt TV Guide skin til Rapier skinnet. Hvis du bruger Rapier som skin i XBMC, så bruges det automatisk i TV Guiden også.

Derudover har jeg også opdateret siden over alle min danske addons – det er efterhånden blevet til en hel del 🙂

TV3 Play 1.0.0

flere opfordringer og efter længere tids test er første udgave af TV3 Play addon’en klar. I denne udgave kan du se alle sæsoner og klip fra de respektive TV3 Play websider, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Estland, Letland og Litauen. Nogle af udsendelserne er dog regionsbeskyttet og kan ikke afspilles uden for det land indholdet hører til.

TV Guide 1.3.0

Update 9. april: Version 1.3.2 af TV Guiden blev uploadet ved en fejl i går til det officielle XBMC repository. Jeg er ikke færdig med at teste den endnu, men den virker så vidt jeg ved nogenlunde. Hvis du oplever problem kan du blackliste version 1.3.2 og hente version 1.3.1 her.

Gennem de sidste par måneder har jeg arbejdet på en række forbedringer til TV Guide addon’en og det arbejde er nu blevet til version 1.3.0.
Det væsentligste forskel er at navigationen samt indlæsning af data fra XMLTV er meget hurtigere end tidligere – det vil endda føles endnu hurtigere i et nightly build af XBMC.

Af andre ændringer kan nævnes ONTV Pro som datakilde, bedre navigation med mus (bl.a. med scrollhjul), mulighed for at skjule og ændre rækkefølgen af kanaler samt første version af “channel surfing“.

NB! Har du haft en af 1.2.9x versionerne eller en github version installeret skal du slette source.db i ~/.xbmc/userdata/addon_data/script.tvguide/ da databaseformatet har ændret sig undervejs.

DR NU Player – nu med NemID

Dette var mit lille bidrag til 1. april, lad os krydse fingre for det aldrig bliver en realitet 🙂

I tirsdags blev jeg kontaktet af Anders Kappel, den ansvarlige chef for DR NU. Han skriver kort at de internt er begejstrede for mine DR addons, men at de fra politisk hold er blevet pålagt nogle ændringer til DR.dk og DR NU konceptet og det derfor også omfatter mine addons.

Ændringerne kommer i forlængelse af licenskampagnen som kører for tiden og skal helt grundlæggende forhindre at såkaldte sort seere ikke har adgang til DRs online tjenester, heriblandt DR NU. Kort sagt vil der i andet halvår 2012 blive indført NemID login i forbindelse med afspilning af videomateriale og live streams fra DR.dk.

Personligt synes jeg det er en meget uheldig udvikling og at valget er faldet på NemID som løsning er både kritisabelt på det tekniske niveau, men også på det politiske niveau. Hvis man følger med i den danske IT presse, eller bare er almindelig dansker med netbank adgang, vil man vide at der jævnligt opstår problemer og besværligheder – se blot Version2’s dækningen af sagen.

I forhold til os som brugere og udvikler af DR addons til XBMC vil det kræve at man har NemID samt at man betaler licens og at dette er registreret i forhold til sin NemID konto. Det sker så vidt jeg ved automatisk. Derudover vil det kræve login inden videoklippene afspilles, præcis som på DR.dk. Jeg har arbejdet på en løsning som gør dette muligt, desværre kræver det Java på pc’en, så det udelukker formentlig alt andet end Windows, Linux og OSX. For at gøre ondt værre kan jeg ikke gemme login detaljerne på grund af hele sikkerhedsaspektet i NemID, så derfor vil det være nødvendigt at logge på NemID hver eneste gang man vil se et videoklip.

Jeg må indrømme at jeg flere gange har været meget tæt på at opgive alle mine DR addons – men jeg er jo udvikler og elsker en udfordring 🙂 Jeg er kommet frem til den løsning i kan se i videoen herunder. På nuværende tidspunkt kræver det man har et tastatur for at kunne indtast i NemID felterne, jeg håber dog at kunne aktivere XBMC’s indbyggede tastatur på et senere tidspunkt.

Hvis i har forslag til evt. andre løsninger hører jeg meget gerne om det!

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑