Mens årets første bryg, mit ottende, mæsker var det passende med et tilbageblik på bryggeriet for det forgangne år.
Ildskørnet Brown Ale
Året var knap startet inden brygudstyret blev fundet frem. Opskriften var en brown ale med bl.a. koriander som viste sig at være en særdeles lækker omgang, en af mine absolut favorit øl.
Jeg bryggede som jeg plejer – brew-in-a-bag – og som et eksperiment satte jeg posen i gryden på en anden måde end jeg plejer således at posen fyldte gryden godt ud. Normalt har jeg posen til at side højere så den agerer falsk bund, men ikke denne gang. Det skulle vise sig at være en dum ide for da jeg skulle sparge var der brændt hul i posen og min taphane stoppede hurtigt til. Den efterfølgende time var mit normalt så rolige sind så afgjort ved at krakelere i arrigskab, men jeg kæmpede og sparge processen blev gennemført.
Ved den efterfølgende kogningen af urten benytter jeg igen posen til at holde styr på humlen, men med hul i posen måtte jeg gribe til en Storm P løsning med knuder og krydsede fingre – det lykkedes heldigvis. Resten af processen forløb uden problemer og efter små otte timers kamp var urten så småt begyndt at gære. Pt. har jeg et par flasker tilbage og denne opskrift står højt på listen over dem som skal brygges igen.
Milemarker 35
Imens min brown ale gærede fik jeg nyhedsbrev om en oak whisky stout og det lød simpelthen så spændende at jeg bare måtte brygge den – så lige så snart gærspanden var tømt blev der brygget igen. Brygdagen forløb uden de store kvaler i forhold til min bitre erfaring fra det tidligere bryg. Det interessante ved denne øl sker i forbindelse med omstikning hvor der tilsættes egetræsspåner der har trukket i whisky natten over. Specifikt brugte jeg en Glen Moray 16 års som jeg havde erhvervet året før på min tur til Skotland. Egetræsspånerne blev lagt i en humlepose inden øllet hæves over ved omstikningen.
Ved omstikningen smagte øllet som en temmelig intetsigende stout, så jeg krydsede virkelig fingre for at egetræet og whiskyen kunne tilføre små mirakler. Ved flaskning 14 dage senere havde smagen heldigvis udviklet sig en del med dejlige noter af eg og whisky – og jeg må sige at som månederne er gået er den blevet bedre og bedre. Jeg kan ikke sige om jeg vil benytte denne opskrift igen, men jeg skal helt sikkert eksperimentere med eg i ølbrygningen i fremtiden.
Santa’s Celebration
I efteråret 2014 gik jeg med tanker om at brygge en juleøl og havde over flere omgange kig på Borgs Bryghus’ Nöel som lød rigtig spændende, desværre var vi kommet for tæt på jul til at jeg kunne nå at brygge den. Den skal nemlig lagre mindst tre måneder så den kan nå at udvikle sig. Da sommeren 2015 så var godt i gang måtte det være tid til at give mig i kast med juleøllen. Opskriften er en dubbel tilsat en hel række af julens klassiske ingredienser samt mørk rom, hvilket giver en rigtig lækker øl. Den lange lagring er alfa-omega for at alle smagsnuancerne kan udvikle sig og komme til deres ret, indtil da er det en jævnt kedelig øl.
Denne opskrift skal uden tvivl prøves igen, selvom brygning forløb uden problem er der stadig nogle ting jeg skal prøve at tweake. Om det bliver dette års juleøl er endnu uvist, men jeg tænker det kan være rart at skifte mellem et par varianter som årene går.
Bag denne titel gemmer sig navnet på mit tredje forsøg på hjemmebrygget øl. Øllet er opkaldt efter to hvidkalkede bautasten i lokalområdet 
Mit andet bryg står lige nu og eftergærer i flaskerne og danner kulsyre. Det er omtrent fjorten dage siden øllet kom på flaske og jeg må tilstå jeg tog mig en lille smagsprøve med et par kammerater efter kun fem dages eftergæring. Det tegner rigtig godt efter min smag, dejlige toner af brændt malt, cremet smag og god fylde, men ikke ret meget skum og kulsyre – det skyldes nok primært min utålmodighed 🙂