twenty-first century code monkey

Kategori: Addons (Side 4 af 9)

Danish Live TV til Pi’en

danish-live-tv-iconUpdate 18. nov.: Så er det blevet til version 3.0.3 som også er indsendt til det officielle repository. Denne version retter problemerne med nogle af TV2 Regionernes kanaler, samt et par forbedringer, takket været Rene hos Fynske Medier.

Jeg har opdateret Danish Live TV addon’en med DR streams som virker på Raspberry Pi. I indstillingerne skal Kvalitet sættes til Raspberry Pi kompatibel. Det sker automatisk første gang du starter addon’en på en Pi hvis du ikke tidligere har skiftet indstillinger, ellers må du selv ændre den 🙂

Testversionen (3.0.2) kan findes i mit beta-repository som sædvanlig. Jeg vil som altid gerne høre om det virker for jer. DR1, DR2 og DR Ultra skulle endda gerne være i høj kvalitet som vi kender fra de almindelige streams.

Der er desuden et problem med de fleste af TV2 Regionernes kanaler, men jeg har kontaktet fynske medier som står for de streams, så der er forhåbentlig snart en løsning på det problem.

TDC Play – nu til XBMC

… og for en gangs skyld er det ikke mit arbejde der gør det mulig 🙂

Morten Haggren har lavet en TDC Play XBMC addon som du kan hente på hans website på decoder.dk. Jeg gav den en hurtige prøvekørsel og jeg kan liste indholdet, men den fejler ved afspilning af musikken – men jeg har jo også YouSee og derved adgang til YouMusic i stedet for TDC Play, så det kan meget vel forklare fejlen.
Jeg har ofte fået forespørgsler på at lave denne addon så jeg krydser fingre for at den virker for jer TDC kunder. Lad mig høre om det spiller…

Opdatering til DR NU og TV3 Play

drnu-iconEt par hurtige opdateringer til DR NU og TV3 Play – denne gang med brugerønsker opfyldt.

I DR NU har jeg tilføjet menupunktet “Senest vist på TV”, som lister de seneste udsendelser fra live TV. Perfekt hvis du lige gik glip af et eller andet som er igang eller lige er slut.

tv3playiconI TV3 Play har jeg tilføjet en indstilling så du kan slippe for altid at vælge tv3play.dk på forsiden. Med indstillingen kan du vælge hvilken start side som skal vises, dvs. du kan springe direkte ind i tv3play.dk’s programmer. En lille ændringer, men den skal nok spare nogle klik i fremtiden 🙂

Begge opdateringer er klar til at blive installeret fra mit beta repository. DR NU er version 4.0.3 og TV3 Play er version 2.0.7.

DR kanaler på Raspberry Pi

raspberrypi-logoSom tidligere nævnt er jeg stødt på nogle DR streams som virker på Raspberry Pi. De er beregnet til iOS enheder med deres forholdsvis små skærme, så kvaliteten er ikke specielt godt på et stort HD TV. I første omgang har jeg lavet .strm filer som I kan downloade og afspilles som en hver anden video fil – så må vi se hvad der fungerer for jer og jeg kan arbejde på at få dem integreret i Danish Live TV addon’en.

Højreklik på linket og gem som en .strm fil, ikke .txt eller lign.

Addons på Raspberry Pi

raspberrypi-logojeg har efterhånden fået afprøvet de fleste af mine addons på Raspberry Pi’en. Generelt set virker de ganske som jeg kender dem på Linux og Android, men Pi’en bruger typisk lidt længere tid på at indlæse og processere dataene. De fleste addons virker på Pi’en, enkelte har krævet en opdatering og et par stykker mere kan jeg muligvis gøre lidt hurtigere ved at ændre lidt på dem.

En hurtig opsummering ser således ud. Alle virker med undtagelse af kommentarer herunder:

  • Børsen TV
  • Danish Live TV (DR’s kanaler virker ikke, de fleste andre gør)
  • DR.dk Podcasts
  • DR.dk Bonanza
  • DR NU Player (Virker bedst med Android eller Streaming streams, iOS hakker)
  • FDM TV
  • Gametest (Fixet i v. 3.0.1)
  • Gamereactor GRTV
  • Kino.dk TV (Fixet i v. 1.0.1)
  • Pixel.tv
  • Sporten.dk
  • TV2 NEWS
  • TV3 Play
  • videovideo.dk HD
  • YouSee web-tv

Hvis i oplever andet vil jeg naturligvis gerne høre om det 🙂

TV3 Play 2.0.6

tv3playiconDet blev til en hurtig opdatering af TV3 Play den anden dag. Viasat havde ændret lidt på formatet og det krævede en lille ændring i addon’en. Den opdaterede version (2.0.6) er allerede i det officielle repository og i har sikkert allerede automatisk opdateret til den 🙂

Bonanza 3.0.1

bonanza-iconjeg fik afprøvet min Bonanza addon på Raspberry Pi i går og fandt hurtigt ud af at vidoerne ikke kunne afspilles. Det var der heldigvis en løsning på og version 3.0.1 af addon’en retter problemet. Det er også blevet til et par mindre fejlrettelser som muligvis gør addon’en lidt hurtigere på Pi’en.

Addon’en kan som sædvanlig hentes fra mit beta-repository.

DR NU 4.0.0 (Update: 4.0.2)

Update 2. okt.
Så blev det til version 4.0.2 som retter fejlen med favoritter, hvor den kun gemte den sidste favorit man havde tilføjet. Jeg har også forbedret fejlhåndteringen af manglende streams og så har jeg netop indsendt addon’en til det officielle repository. Så den skulle gerne være klar til installation i løbet af et par dage.

Update 24. sep.
Jeg har netop uploadet version 4.0.1 med et par rettelser og nye features. Den størst rettelse er nok at der nu bliver listet mere end 20 videoer per program serie. Det skulle gerne fjerne behovet for at bruge den gamle version af DR NU Player’en.
Af nye ting er der nu igen adgang til Forpremiere, Spotlight videoer og Højdepunkter. DR er også begyndt at have undertekster tilgængelige til visse programmer, så det kan addon’en nu også klare. Det kan fx. ses på første afsnit af Broen 2.
Vil du undgå undertekster kan det deaktiveres i addon indstillingerne.


drnu-iconJeg er nu kommet så langt med opdateringen af DR NU Playeren at jeg kalder den version 4.0.0 og har uploadet den til mit beta-repository. I forhold til de to test versioner er der kommet en ny indstilling, hvor man kan vælge hvilken type stream man ønsker at bruge: iOS, Android, Streaming (RTMP) eller vodfiles.dr.dk. Personligt har jeg bedst erfaring med iOS streams, mens andre her mere held med de andre typer af streams.

Meld endelig gerne tilbage hvis i oplever fejl eller lign. så jeg kan få rettet så meget som muligt inden jeg indsender addon’en til det officielle repository.

Opdateret DR NU test version

drnu-iconSå er jeg klar med endnu en test version af DR NU, version 3.9.1. Den indeholder de fleste af de funktioner som fandtes i den gamle version – jeg ved ikke helt om jeg kan lave de resterende funktioner med det nye API.

Flere af jer har snakket om at videoen hakker i den tidligere test version (3.9.0). Det har jeg ikke selv oplevet på hverken Linux eller OUYA. I den nye version her har jeg igen tilføjet indstillingen Vis kvalitetsvælger før videoen afspilles. Når det er slået til får du en popup før XBMC afspiller en video. Her kan du så vælge mellem alle de muligheder DR stiller tilrådighed samt et link til vodfiles.dr.dk. Der er fire forskellige protokoller at vælge imellem 🙂 – personligt har jeg mest held med iOS streams og det er den som afspilles hvis kvalitetsvælgeren er slået fra.

Lad mig høre hvad i oplever. Version 3.9.1 af addon’en kan hentes her.

Test version af TV3 Play

tv3playiconViasat roder med deres mobile API for tiden og det har krævet et par hurtigere opdatering til addon’en. Jeg har netop uploadet version 2.0.4 til mit beta-repository som retter de seneste fejl. Jeg regner med at se tiden lidt an og afvente eventuelle andre ændringer de næste dage inden jeg indsender opdateringen til det officielle repository.

Update 20. sep.: Jeg har indsendt version 2.0.4 til det officielle repository. Den bliver sikkert opdateret i løbet af en dag eller to.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑