twenty-first century code monkey

Tag: tvguide

TV Guide 2.1.2

tvguide-icon

En lille opdatering til TV Guiden som retter et problem når man benytter YouSee som kilde. Kanalerne er ikke længere opdelt i grupper så i stedet henter addon’en nu samtlige kanaler som YouSee udstiller. Den opdaterede version (2.1.2) kan hentes i mit beta-repository.

DR NU Player 3.0.0

drnu-iconJeg har fået et par melding om af DR NU addon’en er holdt op med at fungere og meget tyder på DR har ændret en smule på streaming serverne. Det har ikke hjulpet på fejlsøgningen at DR NU samtidig har haft driftsproblemer 🙂
Version 3.0.0 (2.1.10 i Eden) skulle gerne løse problemet. Jeg oplever indimellem at en video ikke kan afspilles, men det virker typisk hvis jeg forsøger at afspille den igen lige bagefter. Jeg håber ikke det har medført andre virkninger…

Siden sidste opdatering i det officielle repository har jeg desuden tilføjet muligheden for at vælge i hvilken kvalitet man vil streame en video. Det er praktisk hvis man har en langsommere internet forbindelse eller bor i udlandet. Denne mulighed kan aktiveres i addon indstillinger – ellers afspilles der i den bedste kvalitet som hidtil.

tv3playicon danish-live-tv-icon tvguide-icon
Det er også blevet til mindre opdateringer af TV3 Play, Danish Live TV og TV Guiden som retter nogle småting, bl.a. er DR Update fjernet til fordel for DR Ultra.

Dobbelt TV opdatering

danish-live-tv-icon tvguide-iconSom tidligere nævnt har jeg arbejdet på en række forbedringer til min TV Guide addon og det er nu blevet til version 2.0.0 (og 1.4.0 til Eden).

Det er også blevet til en opdateret version af Danish Live TV – 3.0.0 til Frodo og 2.1.9 til Eden. Det er en mindre opdatering hvor DR3 nu er inkluderet og Kanal Sport virker.

Begge addons kan installeres fra det officielle XBMC repository.

Større opdatering af TV Guiden på vej

tvguide-iconGennem flere måneder har jeg arbejde på en større opdatering af min TV Guide addon og med XBMC Frodo’s snarlige release er det vist på tiden af få rundet af på opgaven.

Hvis du allerede bruger addon’en eller har lyst til at hjælpe så må du meget gerne installere den seneste test version (pt. v. 1.3.98) fra mit beta repository og melde eventuelle fejl ind. Addon’en virker både i Eden og Frodo.

Udover et nyt standard skin er der også lavet en række forbedringer behind-the-scenes, bl.a.

  • Avanceret opsætning af streams fra andre addons og favourites
  • Auto-detect af stream ud fra kanalnavn, fx vil DR1 automatisk afspilles via Danish Live TV
  • Komplet opskrivning af databasehåndtering for at minimere potentielle fejl
  • Mulighed for at indlæse XMLTV fra Samba og NFS drev (kun i Frodo)

script.tvguide-1.3.98

Tredobbelt addon opdatering

TV3 Play 1.0.1
Denne opdateringen indeholder nogle mindre fejlrettelser som er rapporteret af jer brugere. Jeg håber problemerne med hakkende klip og klip der starter forfra er løst, hvis ikke hører jeg gerne om det – gerne med præcis hvilke reklamer, samt hvilken sæson / episode der afspilles.

Danish Live TV 2.1.4
Opdateringen er primært for at opdatere listen af kanaler.
24 Nordjyske er skiftet til Silverlight Smooth Streaming og kan derfor ikke længere afspilles i XBMC.
DR’s streams er opdateret med nye links og så er der tilføjet den spritnye Kanal Sport.

TV Guide 1.3.4
Denne version er sådan set den første i 1.3.x serien der virker pga. lidt menneskelige fejl i forbindelse med opdatering af det officielle XBMC repository – jeg vil ikke nævne navne, men denne gang var det ikke min skyld 🙂
Samme ændringer som 1.3.0 er gældende med et par mindre fejlrettelser samt et nyt specifikt TV Guide skin til Rapier skinnet. Hvis du bruger Rapier som skin i XBMC, så bruges det automatisk i TV Guiden også.

Derudover har jeg også opdateret siden over alle min danske addons – det er efterhånden blevet til en hel del 🙂

TV Guide 1.3.0

Update 9. april: Version 1.3.2 af TV Guiden blev uploadet ved en fejl i går til det officielle XBMC repository. Jeg er ikke færdig med at teste den endnu, men den virker så vidt jeg ved nogenlunde. Hvis du oplever problem kan du blackliste version 1.3.2 og hente version 1.3.1 her.

Gennem de sidste par måneder har jeg arbejdet på en række forbedringer til TV Guide addon’en og det arbejde er nu blevet til version 1.3.0.
Det væsentligste forskel er at navigationen samt indlæsning af data fra XMLTV er meget hurtigere end tidligere – det vil endda føles endnu hurtigere i et nightly build af XBMC.

Af andre ændringer kan nævnes ONTV Pro som datakilde, bedre navigation med mus (bl.a. med scrollhjul), mulighed for at skjule og ændre rækkefølgen af kanaler samt første version af “channel surfing“.

NB! Har du haft en af 1.2.9x versionerne eller en github version installeret skal du slette source.db i ~/.xbmc/userdata/addon_data/script.tvguide/ da databaseformatet har ændret sig undervejs.

TV Guide 1.2.2

Det er blevet til et par hurtige nye versioner af TV Guiden over de sidste dage. Jeg har lavet nogle nye tiltag for dem som benytter sig af XMLTV, bl.a. er det blevet muligt at indlæse kanal logoer fra en brugerdefineret mappe og muligt at indlæse XMLTV filen fra et netværksdrev. Som sædvanligt er der også rettet nogle småfejl og det skulle være blevet lidt nemmere at navigere ved hjælp af musen.

TV Guide 1.2.0

TV Guiden blev opdateret for en par dagen siden med en række nye forbedringer og bedre håndtering af fejl. Jeg har desuden lavet en tråd på XBMC’s forum for også at få feedback den vej.

Af nye ting kan bl.a. nævnes integration til Danish Live TV og YouSee web-tv, så det er muligt at afspille de kanaler som de stiller tilrådighed, direkte fra TV guiden. Det er også blevet muligt at afspille brugerdefinerede kanaler vha. .strm filer.
Jeg har også rettet nogle fejl med overlappende programmer, som opstod hvis fx man brugte en XMLTV fil med mere end en dags programinformation, samt generelt bedre håndtering af caching – problemet med en blank TV guide skulle meget gerne være løst, jeg krydser fingre 😉

TV Guiden kan som altid installeres direkte via XBMC, og har du den allerede installeret bliver den automatisk opdateret, hvis ikke allerede det er sket.

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑