Tommy Winther

twenty-first century code monkey

Side 24 af 30

Julegave kaos

Så troede jeg lige jeg skulle være smart og købe alle julegaverne på nettet i år. Tanken om at kunne slippe for kaoset i Storcentret og Bilka er svær at give slip på, så jeg fandt dankortet frem og tastede løs på diverse webbutikker. Det gik også fint hos langt de fleste butikker, men hos Inspirations webbutik gik det galt.

Vi bestilt nogle gaver den 15. december, inden sidste bestillingsdag, som var den 17. december. Vi fik en fin bekræftelse med det samme og alt var i orden. Næste gang vi hører noget fra dem er så i går den 21. december, hvor jeg får tre ens mails a’la dette:

Kære Tommy Winther

http://www.postdanmark.dk/tracktrace/TrackTrace.do?i_stregkode=XXXXXXXXXX&i_lang=IND&sourceurl=http://www.postdanmark.dk/tracktrace/

inspiration@inspiration.dk
www.inspiration.dk

Jeg undrede mig lidt over det begrænsede indhold, men der var trods alt track and trace information, så på det tidspunkt tænkte jeg ikke videre over de tre mails som sikkert bare var en svipser i juletravlheden. I dag kom posten så med min pakke, desværre har Inspiration bare fucket up på det groveste. Kun 2 af de 5 bestilte varer var med i pakken! Hvordan fanden kan man sende en halv levering afsted og ikke give kunden besked! Hvordan kan man pakke en halv forsendelse og så ikke gøre yderligere. Jeg er målløs! 😡

Jeg ringede straks til Inspirations kundeservice, men fik blot en standard besked om at der ikke var yderligere personale til at tage opkaldet hvorefter linjen blev afbrudt. Hvad fanden skete der lige der?! Jeg prøvede igen nogle gange og kom til sidste igennem efter 8-10 mislykkede forsøg – eller det vil sige, jeg blev sat i kø som nummer 9. Efter yderligere 20 minutter kom jeg så endelig igennem, men det var begrænset hvad de kunne hjælpe med. De synes selvfølgelige det lød meget mystisks, men var meget behjælpelige. Jeg fik valget mellem at få pengene retur for de manglende varer eller at få kundeservice til at sende de manglende varer… Jeg satsede, så må vi se om der er gaver til hele familien på torsdag.

Fandme længe siden jeg har oplevet en så elendigt betjening fra en webbutik. Det tyder på vi må ud i de rigtige butikker næste år – eller måske prøve lykken hos Imerco eller Kop & Kandes webbutikker.

Microsoft Certified Technology Specialist

Så lykkedes det mig at blive MCTS certifieret. Jeg bestod min TS Exam 70-562 i mandags med “flying colors” – 1000 af 1000 point og sammen med min tidligere TS Exam 70-536 er jeg nu:

Microsoft Certified Technology Specialist: .NET Framework 3.5 ASP.NET Applications

Lækkert. Så må der bare gerne snart lande et job 🙂

Første skridt mod MCTS certificering

Så fik jeg taget første skridt mod en Microsoft Certified Technology Specialist certificering. Dette gjorde jeg ved at bestå denne eksamen: Microsoft .NET Framework, Application Development Foundation(Technology Specialist Exam 70-536)

Min score blev 976 af 1000 mulige, så det er jo ganske godt 🙂

Så må jeg bare igang med næste eksamen, som formentlig bliver TS Exam 70-562: Microsoft .NET Framework 3.5 ASP.NET Application Development.

Spændende tiltag i Java verdenen!

En af de ting jeg har frygtet lidt ved at miste mit job er adgang til nyeste versioner af min favorit Java editor, IntelliJ IDEA, og min favorit build server, Atlassian Bamboo – men det ser ud til det problem har løst sig selv.

JetBrains valgte nemlig i går at opensource IntelliJ IDEA editoren. Godt nok i en community edition som er lidt neddroslet, men det er stadig væk IntelliJ IDEA. Der er meget mere info på deres blog.

Atlassian er for nyligt begyndt at sælge såkaldte starter licenser for ca. en halvtredser ($10). Det er så billigt at jeg simpelthen blev nød til at købe Bamboo. Starter versionen har dog kun mulighed for 10 build plans, men det rigeligt til mit mere-eller-mindre hobby behov.

En stor tak herfra til mine to yndlingsproducenter af Java software!

Xmarks Sync for Android

Xmarks Sync - Login

Xmarks Sync - Login

Lige siden jeg fik min Android telefon, en HTC Hero, har jeg arbejdet på at lave en Xmarks applikation til den.

Xmarks er så ustyrlig fedt! Det synkronisere automatisk bookmarks mellem browseren og Xmarks.com, således alle mine bookmarks er på alle mine computere. Nu mangler de bare at kommer over på min telefon… Så det gik jeg igang med at lave.

På nuværende tidspunkt har jeg en prototype oppe at køre som kan lave en første-gangs synkronisering af bookmarks fra en bestemt profil. Det er også muligt at synkronisere ændringer, men det er lidt buggy pt.

Jeg er kraftigt inspireret af Mike Cadwells kode fra hans blog, men han er vist gået kold i programmeringen. Han nævner nogle begrænsninger som jeg også er stødt på, bl.a. har bookmarks i Android ikke et hierarki som andre browsere, så en evt. upload af ny bookmarks bliver en udfordring. Jeg har dog overvejet at man blot kunne specificere en standard mappe, som alle nye bookmarks bliver gemt i.

Xmarks Sync - Sync

Xmarks Sync - Sync

Som det ses på de to billeder begynder det allerede at ligne noget, men der går nok et stykke tid før jeg har noget klar til download. Jeg har endnu ikke testet noget på min telefon, det har været ret emulering.

Min plan er at få synkronisering af ændringer til at fungere inden jeg sætter mig yderligere mål. Pt. er Xmarks Sync applikationen et stand-alone program, som man manuelt skal synkronisere med. Optimalt set skal det omskrives til en Android service, som automatisk kan synkronisere i baggrunden ligesom det sker med email, kalender, mm. Så bliver det nemlig til et set-and-forget program, som Xmarks til browseren reelt set er.

YouSee TV Arkiv

YouSee

YouSee

YouSee lancerede for noget tid siden deres YouSee Piloter som basalt set giver deres kunder mulighed for at beta teste kommende firmwares og andre features til deres HD TV-bokse.

Hidtil har der ikke være noget voldsomt spændende de har lanceret, men i dag er der kommet en spændende mail. YouSee har åbnet op for deres TV Arkiv, som pt. indeholder DR1 og DR2 og flere af TV2’s kanaler gennem Sputnik. Arkivet indeholder, så vidt jeg kan gennemskue, programmerne ca. 1 måneds tid tilbage i tiden.

Mit umiddelbare indtryk er godt. Det er lidt langsomt at navigere ind til Arkivet gennem menuen, men det kan løses med et klik på Seværdighedsknappen på remoten. Herefter et det blot at finde det program man vil se. Jeg har testet med Troldspejlet på DR1 og Stand-up.dk fra Zulu og begge virkede fint. Der var enkelte dekodningsfejl, men det er jo også stadig i test.

En rigtig lækker feature er at man kan spole i udsendelsen. Både frem og tilbage, og endda i mere end en hastighed ved flere tryk på fx spol frem. På den må er det muligt at spole forbi reklame pauserne.

Jeg er ikke helt klar over om det er samtlig udsendelser som findes i arkivet. Det er det formentlig ikke, da jeg ikke kunne finde nogle film, men der var bl.a. 24 timer og andre serie, så helt skidt er det ikke.

Internet forbrug hos YouSee

YouSee

YouSee

Jeg var lige et smut forbi YouSee.dk for hundrede-og-syttende-gang og faldt over en sjov lille ting – nemlig trafikforbrug på min internet forbindelse. Jeg er egentlig lidt overrasket over forbruget ikke er højere end det er. Vi ligger på omkring de 40 GB. Du kan se dit eget forbrug via dette link, det kræver dog at du er på nettet via din YouSee forbindelse.

internetforbrug

En anden pudsig ting ved YouSee’s hjemmeside, eller måske snarere produkt udvalg, er det faktum at de ikke sælger vores internet forbindelse. Pt. har vi 20 Mbit/4 Mbit, men det største 20 Mbit forbindelse de sælger har kun 2 Mbit i uploade.

Fedest…

Så gik min telefon i stykker for fjerde gang. Mon ikke snart Telmore vil bytte den til en ny eller give mig pengene tilbage. Det er ret ensformigt ikke at have sin telefon.

Jeg var ellers lige ved at blive optimistisk, den har virket i næsten 3 uger – men det tog selvfølgelige også over en måned at reparere den sidste gang…

Kunne være man skulle anskaffe sig en Android telefon, men deres kamera stinker vist rimelig meget i forhold til min N82. Hmm. Dilemma, dilemma.

Update: Jeg er åbenbart ikke den eneste der har problemer med Telmores reparationer.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑