twenty-first century code monkey

24 days of XBMC: XBMC Live

Så siger kalenderen 10. december og i dag har jeg taget et kig på endnu et projekt som vel kan betragtes som lidt af et søster projekt til XBMC. Denne gang er turen kommet til XBMC Live, som er en custom linux distribution med det ene formål at køre XBMC.

XBMC Live kan hentes fra xbmc.org som et alternativ til XBMC til Windows og lign. XBMC Live er pt. baseret på Ubuntu 10.04 (Lucid) og indeholder både muligheden for at installere via CD’en, men også muligheden for at starte XBMC direkte fra CD’en. Sidst nævnte giver mulighed for at teste XBMC på en PC uden at installere noget og det påvirker derfor ikke fx en eksisterende Windows installation – det er ganske smart.

Jeg havde ikke en ekstra PC til rådighed så jeg har valgt at test XBMC Live i VirtualBox, som er et program der gør det muligt at starte et virtuel PC op som et ganske almindeligt program.

Vælger man at starte fra CD’en går der kort tid og man præsenteres for XBMC. Når XBMC er startet op er det en fuld funktionsdygtigt udgave, hvor du kan afspille video, installere addons og bruge alle de andre funktioner i XBMC. Det eneste minus ved at starte fra CD’en er at alle ændringer går tabt når du slukker for maskinen, men det kan løses ved at installere XBMC Live på harddisken.

Når man starter op fra CD’en får man også muligheden for at installere til harddisken. Installationsprocessen er magen til den man kender fra Ubuntu og er egentlig meget brugervenlig. Der skal svarer på et par spørgsmål og så klarer installationen resten, hvorefter PC’en starter op direkte i XBMC. Denne installation indeholder tilsvarende som hvis du selv havde installeret Ubuntu og derefter installeret XBMC.

Eftersom jeg testede i VirtualBox oplevede jeg et problem med performance som ikke var særlig god. Det problem kan dog løses ved at installere VirtualBox Guest Additions som gør det muligt at bruge 3D acceleration. Herefter gik FPS fra ca 5 til et mere normalt tal omkring 60.

Den nuværende version af XBMC Live indeholder XBMC 10.1 (Dharma), så den er efterhånden ved at være lidt gammel. Desværre er der pt. ikke nightly builds af XBMC Live, så jeg ved faktisk ikke om der kommer en opdateret udgave ifbm. XBMC Eden.

Hvis ikke det er tilfældet kunne et alternativ være OpenELEC, men mere om det på et senere tidspunkt…

1 Kommentar

  1. Stefan

    Jeg kører selv XBMC derhjemme, og ville slet ikke kunne leve uden. Har eksperimenteret lidt med XBMC Live, som erstatning for mine forældres XBMC4XBOX der ikke gider med de eneste plugins de har brug for. Har bare desværre endnu ikke kunne få min computer til at gå i standby inde fra XBMC Live, hvilket ødelægger ideen lidt.

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑