twenty-first century code monkey

DR spærrer for app til smart-tv

I maj-måneds udgave af Prosabladet er der en artikel om at DR spærrer for en DR NU app til Samsung smart-tv’s. App’en er lavet af en tredjepart, præcis som jeg har lavet DR addons til XBMC som tredjepart. Det har dog ikke umiddelbart indflydelse på mine addons, men det giver da stof til eftertanke, især når mine addons bliver omtalt på denne måde 🙂

Det er muligt, at andre programmer til at se DR’s indhold på andet end browsere også er i den juridiske gråzone. Der findes for eksempel add-ons til mediecenterprogrammet XBMC, som giver adgang til DR NU og Bonanza.

I artiklen udtaler en professor fra Københavns Universitet sig om lovligheden af app’en til smart-tv’s.

Hvis app’en kan opfattes som en slags browser, som blot hjælper til at finde og se indholdet på DR NU, kan den være lovlig. Men hvis den foretager en yderligere kopiering og behandling af dataene, kan det være nødvendigt at forhandle rettigheder.

Pudsigt nok har jeg altid opfattet mine addons som en slags specialiseret browser. Jeg har af den grund også afholdt mig fra fx at lave en download funktion i DR NU addon’en og i alle mine andre addons. Jeg tror personligt ikke at DR vil blokere for mine addons, så havde de noget allerede gjort det. Desuden blev jeg også for et par år siden kontaktet af en DR udvikler som selv havde planer om at  lave en XBMC addon..

Essensen af problemet beskrevet i artiklen er formentlig at DR ikke ønsker smart-tv app’en i den officielle Samsung app store, dels på grund af Samsung jo potentielt tjener penge på DR’s programmer ved potentielt at sælge flere TV til danskerne, men også fordi DR støtter den såkaldte HbbTV teknologi, som Samsung har valgt ikke at gøre tilgængelig for danske kunder. Flatpanels.dk har en gennemgang af DR’s planer for HbbTV teknologien for de interesserede.

Artiklen i Prosabladet er under alle omstændigheder værd at læse, hvis man har en smule interesse i disse problemstillinger 🙂

1 Kommentar

  1. Michael Andersen

    Jeg har udviklet til diverse medieserver platforme og nu også til Samsung TV. Jeg har også valgt Samsungs store fra pga. Rune’s oplevelser da jeg ville have Bonanza på mit tv. Heldigvis kan man slippe for DR bøvlet ved ikke at bruge Store men distribuere ligesom vi andre altid har gjort med tidligere platforme som xbmc mediaportal osv. Specielt nu hvor 2012 serien også er blevet rooted af SamyGO er det blevet nemt lige at drag’n’drop egne apps over på tv’et fra PC.

    Apps til samsung TV er html / javascript og på nogle tv også flash basseret, så i praksis laver du jo ikke meget andet end at indlejre eksisterende web indhold på en tv skærm. Går man dybere ned i smart tv’et er det en lille linux distribution Samsung har låst af.

    Men med tanke på hvordan vi har gjort tingene i årevis er det underligt DR pludselig gør et stort nummer ud af en enkelt platform. Jeg har også opgivet at få API fra yousee som siger de selv vil smide noget op, men der sker ikke rigtig noget, den er bare ikke populær den Samsung platform 😛

    Jeg har desuden også hbbtv aktiveret på mit Samsung TV, det kan lade sig gøre. Men beta status eller ej, det har været oppe længe nu, og det er bare ikke imponerende… Det ville godt nok være syndt at kalde det adgang til dr.dk/nu her foretrækker jeg klart Rune’s app.


    Gjoenge

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑