twenty-first century code monkey

24 days of XBMC: mit workflow til blu-ray encoding

Så er det blevet 4. søndag i advent og igen vil jeg fortælle lidt om mit workflow til encoding, denne gang til blu-ray. Du kan også læse om mit workflow til dvd encoding fra tidligere på måneden.

Som med mine dvd’er har jeg valgt at encode til Matroska (.mkv) og x264. Lydsporet konverterer jeg typisk til DTS, selvom der ofte er DTS-MA, TrueHD eller andre lydspor på blu-ray (og hd-dvd), så kan XBMC på nuværende tidspunkt ikke rigtig afspille disse. Så jeg har desværre en fin TODO på at jeg skal igennem alle mine blu-rays og hd-dvd’er igen engang når XBMC kan klare de formater.

På software siden har vi to gengangere og to nye programmer. Som med dvd’erne bruger jeg AnyDVD HD til at håndtere copy protection og HandBrake til at encode videoen – og derudover bruger jeg ClownBD og MKVToolNix.

ClownBD håndterer alt omkring at læse blu-ray skiven, udvælge hvilke videospor, lydspor, undertekster, mv. og kopiere disse til harddisken. Programmet har flere muligheder for bl.a. at skrive det hele til en M2TS fil og at transcode lydsporet til fx DTS i mit tilfælde. Jeg bruger pakken Clown_BD, eac3to, tsMuxer Package fra clownbd.com.

MKVToolNix bruges til at manipulere Matroska (.mkv) filer – og i mit tilfælde et det for at håndtere en begrænsning i HandBrake. HandBrake kan nemlig ikke håndtere blu-ray undertekser i PGS format, så jeg bruger MKVMerge til at tilføje underteksterne som det sidste trin i mit workflow. Så vidt jeg kan læse mig til så arbejder folkene bag HandBrake på at understøtte PGS, men jeg tror der går noget tid inden det er på plads.

Hvilke programmer bruger i til at konveretere blu-rays med?

1 Kommentar

  1. Jens Bay-Smidt

    Hej Tommy.

    Jeg har desværre ikke et relevant svar, men har dog et relevant spørgsmål.

    Jeg har nogle film i .mkv som jeg gerne vil have konverteret til m4v (MPEG4 hvis jeg husker ret – ret mig gerne, jeg har ikke helt styr på de filtyper og forkortelser).

    Jeg ønsker at gøre det, for at jeg let og hurtigt kan se filmene igennem mit Apple TV i værelset og stuen, direkte streamet fra mit iTunes bibliotek på min MacBook.
    Jeg har JB den og installeret XBMC, og fået det hele sat op til at køre på skinner, men jeg syntes simpelthen, at det hakker alt for meget, og jeg oplever for mange pauser på 5-10 sekunder hvor XBMC skal loade de næste 10-15 minutter. (jeg har mange 720p og 1080p .mkv film)

    Derfor har jeg besluttet mig for at konverterer dem alle til m4v så de streamer hurtigere og uproblematisk igennem iTunes. Jeg har brugt HandBrake til det (jeg har en anelse om, at du er velkendt med det program), det var jo også let at tilføje undertekster, dog tog det op mod 6 timer for hver enkelte film, og jeg har for nyligt haft problemer med alle mine .mkv filer, hvor HandBrake aldrig startede konverteringen, men der gik 5 sekunder hvorefter den sagde “job is done”, og jeg har forsøgt med op mod 10 forskellige .mkv film, alle med samme problem.

    Jeg spurgte derfor en kammerat til råds, og jeg har nu lånt hans elgato turbo.264 HD.
    Den fungerer rigtig godt, den konverterer filmene fra .mkv til .m4v på cirka 70 min.
    DOG er der et problem, og det er, at man ikke kan tilføje “eksterne .srt” undertekster.
    Jeg har bruget VLC meget, det er jo funktionelt mht til undertekster, men alle mine undertekster er seperate .srt filer.
    Så det betyder jo derfor at jeg ikke kan tilføje eksterne .srt filer igennem Turbo.264 HD. Det fik mig dog bare til at søge på nettet, hvordan jeg kunne tilføje .srt filer til mine .mkv filer så det hele var i en fil (ligesom med HandBrake der gjorde dem til .m4v med undertekster).

    Jeg fandt frem til Mkvtoolnix, som lød meget lovende, og jeg fandt hurtigt ud af hvordan det fungerede vha. youtube guide.
    Her et mit eksempel:

    Jeg har filerne:
    Prince of Persia The Sands of Times (2010) 1080p AC3+DTS NLSub.mkv
    Prince of Persia The Sands of Times (2010) 1080p AC3+DTS NLSub.srt

    Jeg har brugt VLC til dem, og XMBC på mit ATV2 (men som fortalt, hakkede det ufattelig meget).

    Derfor brugte jeg Mkvtoolmix så jeg slap for to filer, hvorefter filen af en eller anden grund kom til at hedde:
    Prince of Persia The Sands of Times (2010) 1080p AC3+DTS NLSub (1).mk3d

    jeg ved ikke hvad .mk3d er, men VLC kan køre filen, og video + lyd var stadig samme kvalitet + jeg havde fået mine undertekster til at fungere.
    DOG! kunne den ikke skrive Æ, Ø og Å i undertekster, istedet kom der “?”.

    Så nu har jeg ikke lyst til at konverterer den fil jeg har fået som hedder:
    Prince of Persia The Sands of Times (2010) 1080p AC3+DTS NLSub (1).mk3d
    om til .m4v vha. Turbo.264 HD, fordi jeg ikke gider have “?” i mine undertekster (vel forståeligt nok)

    Mit endelige spørgsmål lyder på:
    Hvordan skal jeg sætte mine indstillinger i Mkvtoolnix, når jeg vil tilføje eksterne .srt til mine .mkv, og den skal kunne læse Æ, Ø, Å??

    Håber du kan hjælpe og at du ikke døde i min forklaringer, men vil jo gerne have at vi forstår hinanden hehe 🙂
    Kontakt mig gerne på mail

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑