– eller: hvorfor er der ikke en addon til TV2 Sputnik, ViaPlay og lignende?
Den begrænsning jeg oftest støder på, når jeg undersøger muligheden for at lave en ny addon, er at XBMC ikke kan afspille videoklip fra websiden. Det kan der være flere grunde til, men for det meste skyldes det at video indholdet er beskyttet af DRM. Det er ikke så meget en begrænsning i XBMC, som det er en begrænsning for alt andet end proprietære videoafspillere, fordi DRM teknologien oftest er beskyttet af patenter.
For at finde en løsning skal vi sådan set havde indholdsleverandøren i tale, dvs. i dette tilfælde TV2 Sputnik og ViaPlay. Det er dem som, rent teknisk, kan levere videoindholdet på en anden måde, så XBMC kan afspille det – men her støder vi på to andre problemstillinger:
- De er formentlig pålagt, fra deres leverandører, at de kun må stille videoindholdet tilrådighed med DRM beskyttelse.
- Det grundlæggende problem at det videoindhold XBMC kan afspille, ja det kan også downloades, gemmes og deles. Ikke så heldigt med en lejet film.
Hvis begge dele var muligt at se igennem fingre med ville det være muligt at lave addons til disse websider – men som verden ser ud i dag er det utopi.
Hvad så med Sputnik som virker på Boxee siger du?
Det er et validt spørgsmål eftersom Boxee er baseret på XBMC – og nøgleordet her er baseret. Boxee har tilføjet og ændret en hel del i forhold til XBMC, bl.a. muligheden for at bruge browser plugins til at afspille videoindhold og på den måde kan de afspille Flash og Silverlight indhold. I tilfældet med Sputnik er det netop Silverlight som står for afspilningen og ikke Boxee, i hvert fald som jeg har forstået det.
Jamen, hvad så med Flash i XBMC?
Til forskel fra Boxee er XBMC 100% open-source og Flash er 100% proprietær. Selvom man aldrig skal sige aldrig, så tror jeg næppe det kommer til at ske. Man kan selvfølgelig krydse fingre for der sker noget på dette punkt når det bliver muligt med native addons i XBMC engang efter Eden er udgivet…
Jamen…
Har du andre spørgsmål, kommentarer eller meninger om dette emne, så hold dig endelig ikke tilbage nedenfor!
Men som vi tidligere har snakket om, så er der ikke DRM på iPad versionen af Sputnik.
Tilgengæld var udfordringen m3u8 playlister. :-/
Hej Kasper,
Det er korrekt, men hvordan er kvaliteten så?
Fx Natholdet til iPad var ganske elendig kvalitet. Vold komprimeret billede og lyd (som muligvis er i mono). Så er det ikke så interessant især på et HDTV.
Mvh.
Tommy
Jeg mindes det var bedre end Natholdet’s. Prøvede du ikke de links jeg smed til dig? :-/
PS: Du mangler en ‘seneste kommentarer’ widget/side. 🙂
Jo jeg kiggede lidt på det, men jeg kan ikke huske præcist hvad jeg kom frem til udover at jeg umiddelbart synes det er for stort og usikkert et arbejde at reverse engineere deres api – de har for let ved at blokere adgang.
Jeg skal se hvad jeg kan gøre med en ‘seneste kommentarer’ side 🙂
Hej Tommy
Jeg opdagede igår at sputnik app’n til iPhone og ipad fungere ganske udemærket, også som AirPlay til atv2…
I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på at indholdet jo hverken kan være flash eller silverlight da hverken iPad, atv2 eller AirPlay understøtter dette – tror du ikke det kunne være en mulighed at udnytte TV2 nye måde at udbyde content på til et meget efterspurgt plugin?
Hej Michael,
Det kunne være interessant at finde ud af hvordan indholdet bliver streamet, så kan vi se om det vil virke i XBMC.
Problemet med dette er at vi bliver nødt til at sniffe trafikken fremfor at bruge et offentligt API. TV2 ville ha forholdsvis let ved at blokere for addon’en, så jeg har lidt svært ved at sætte mig op til at bruge en masse tid på en Sputnik addon, hvis nu de så bare blokerer for den med det samme.
Men jeg tænker jævnligt på sputnik og hvad der kan være af muligheder…
Mvh.
Tommy
Jeg ved at viaplay virker via en appletv 2,
Og kvaliteten er ok.
Men dette er desværre ikke tilfældet med xbmc.
Dette kunne være super at få en løsning på.
Burde kunne være muligt, da de understøtter ikke drm/flashenheder som ipad og iphone. :-/