twenty-first century code monkey

Tag: drnu (Side 2 af 2)

DR NU Player 3.0.0

drnu-iconJeg har fået et par melding om af DR NU addon’en er holdt op med at fungere og meget tyder på DR har ændret en smule på streaming serverne. Det har ikke hjulpet på fejlsøgningen at DR NU samtidig har haft driftsproblemer 🙂
Version 3.0.0 (2.1.10 i Eden) skulle gerne løse problemet. Jeg oplever indimellem at en video ikke kan afspilles, men det virker typisk hvis jeg forsøger at afspille den igen lige bagefter. Jeg håber ikke det har medført andre virkninger…

Siden sidste opdatering i det officielle repository har jeg desuden tilføjet muligheden for at vælge i hvilken kvalitet man vil streame en video. Det er praktisk hvis man har en langsommere internet forbindelse eller bor i udlandet. Denne mulighed kan aktiveres i addon indstillinger – ellers afspilles der i den bedste kvalitet som hidtil.

tv3playicon danish-live-tv-icon tvguide-icon
Det er også blevet til mindre opdateringer af TV3 Play, Danish Live TV og TV Guiden som retter nogle småting, bl.a. er DR Update fjernet til fordel for DR Ultra.

DR NU Player 2.1.8 (Update 2.1.9)

drnu-iconJeg har flere gange fået ønsker om at kunne vælge kvalitet på video streams i DR NU Playeren. Jeg har funderet lidt over det og forsøgt mig med en løsning i version 2.1.8 af addon’en som pt. kun findes i mit beta repository. For at kunne vælge kvalitet skal det aktiveres i addon indstillingerne ellers vil videoen afspilles i den bedste kvalitet (præcis som den hidtil har gjort).

Det er også blevet til et par andre mindre ændringer, det er fx blevet muligt at sortere videoerne på titel i stedet for de altid er sorteret på dato. Det gør det noget lettere at finde rundt i fx Matador afsnittene.

Jeg indsender som sædvanlig addon’en til det officielle repository i løbet af et par dage med mindre der opstår problemer.

Update: Det viste sig at version 2.1.8 overhovedet ikke virkede på Eden, så jeg har lavet en ny version (2.1.9) som gerne skulle virke.

Opdaterede addons

Jeg har netop opdateret YouSee web-tv og DR NU player. Der er et par mindre fejlrettelser med, bl.a virker Børn kategorien i DR NU igen.
Der er desværre stadig problemer med at afspille video i YouSee web-tv.

I mit beta repository har jeg for nyligt opdateret Onside TV, som er første version til XBMC Eden. Jeg har også opdateret Bonanza baseret på fejlrapporter fra jer beta testere
– tak for det 🙂

Update: Jeg har også opdateret DR.dk Netradio med 20 nye danske netradio stationer – og samtidig omdøbt addon’en til Danish Netradio på opfordring. Addon’en kan også findes i mit beta repository pt.

Nyere indlæg »

© 2024 Tommy Winther

Tema af Anders NorenOp ↑